Ensemble Harmonia urbis
Ensemble Harmonia Urbis har specialiseret sig i at opføre italiensk barokmusik på autentiske instrumenter. Besætningen er varierende med en kerne af to violiner, violoncello, lut og cembalo. Ensemblet har base i Rom og på barokviolin er Allerøds helt egen Iben Kejser, som er født og opvokset i byen.
I forbindelse med Harmonia Urbis’ seneste indspilning, inviterer vi til en enestående oplevelse af barokmusikken som den genlød fra Venedigs paladser og kirker i 1600-tallet.
Venedig var i 1600-tallet et sprudlende centrum for musik. Her komponerede og spillede nogle af tidens største musikere.
Musikken var eksperimenterende, fuld af nye effekter og overraskende harmoniske skift. Den var skrevet til overdådige fester i Venedigs smukke paladser eller mere højtidelige stunder i San Marco og andre af byens imponerende kirker.
Musikken fik en stor indflydelse på det næste århundredes stil, som vi kender fra bl.a. Vivaldi.
Køb billet og tapastallerken her
Alle koncerter foregår i Tonnasalen på Allerød Musikskole.
Baren er åben fra kl. 18:00.
Der kan bestilles tapastallerken til inden koncerterne. Maden serveres fra kl. 18:00.
Alle koncerter (undtagen familiekoncert) starter 19:30 og varer ca. 90 min med ca. 20 min pause
About the author
Allerød Musik og Kulturskole