Skip to main content Skip to footer

Syng dansk

Allerød synger…

Kom og vær med til Syng Dansk-aften på Musikskolen onsdag d.28.oktober kl.18.30 med rytmiske kor og solister.

Vi fejrer "Spil Dansk-ugen”, så fælles for alle aftenens sange er, at de er skrevet af danske sangskrivere – primært ”de nye” på den danske musikscene.

AnneO´s børnekor synger uhyggelige sange (for det er jo også snart Halloween) og det rytmiske aftenskolekor Why Not har bl.a. Christopher og TV-2 på repertoiret.

Vigga synger et nummer af Annika og vokalgruppen Vocal Inc. bidrager med egne arrangementer af Pil, Lukas Graham o.a.

Der bliver selvfølgelig også plads til lidt fællessang – alt sammen i den dejlige Tonnasal på Allerød Musikskole, Lyngevej 198.

Bare kom – og tag familie og venner med!